|
| Masten klar til transport i Koper | Corfu, nordkanalen ved borgen | Galaxia, en dejlig lille havn på det Græske fastland | Corfu by | Stille vejr i det græske, Peter til rors | Frisk sejlads i Adriaterhavet |
|
|
|
|
|
|
|
| Ithaka | Rederiet | Afgang fra Poros | Tagene på Poros | Ithaka |
|
Vi har 6 år sejlet med en ældre hajkutter, men opgaven med at holde den var blevet for stor. Derfor satte vi den til salg, og var heldige at få den solgt i vinter/forår 2010.
Vi havde i længere tid kikket, og kørt meget rundt for at finde en anden båd.
Vores ønske var en båd med center cokpit. Efter mange både faldt valget på en Boström 37 fra 1982 vi så i Brøndbyhavn – men den blev
desværre solgt inden salget af vores gamle faldt helt på plads. Der var 3 både af denne type til salg i Europa: Brøndby, Holland og Grækenland. De to første blev solgt, så der var kun den tilbage i Grækenland. Den ældste og billigste. Der var ikke andet at gøre, end at tage en tur til Grækenland og se på båd. Vi havde taget kontakt til FTLF’s kontakt person i Grækenland inden vi tog af sted. Af de mange Græske ø’er, skulle det vise sig, at han boede på Poros. Samme lille ø som vi skulle til, hvor ringvejen er ca. 3 km. Han kendte ejeren af det udlejnings firma hvor båden lå, så vi fik ham til at kikke på båden inden vi købte flybilletter. Han mente båden var et nærmere kik værd. Det skulle vise sig at den var i meget bedre stand, end den vi så i Brøndby. Ny genoa(monteret samme dag som vi prøvesejlede), 2 år gammelt ror system og 4 år gammel motor, aksel, propel og stævnrør. Vi fik gennem de næste to måneder forhandlet med sælger. Sælger fik fremskaffet de nødvendige papirer for handel med både inden for EU. Båden lå i Grækenland og var ejet af en Hollænder. Vi skulle så til Grækenland for at hente båden i vores sommerferie, men det skulle vise sig at ikke alt gir som planlagt. Flybilletterne var købt – men: Vi måtte en tur til Holland, for at få afsluttet handelen. 2 timer efter vi havde underskrevet handlen og betalt båden, kommer Jeanette galt af sted med sit ben: Opperation og mange uger i bandage. Det gav os en del ændringer i vores planer. Der var nogle datoer, der skulle overholdes. Aftalen med transportfirmaet der skulle transportere båden fra Koper i Slovenien til Schleswig i Tyskland var fastsat. Jeg skulle ud og skaffe gaster, helst 3 gaster, til en 2 ugers tur i Middelhavet med mindre end en måneds varsel, med afrejse 14 - 15. august. Den første meldte sig ret hurtigt, en sejler fra Hvidovre, som jeg kendte lidt i forvejen. Dagene gik hurtigt. Ca. 10 dage før afrejse kom gast nummer to, en sejler fra Roskilde sejlklub. Men der manglede stadig en, så turen ikke skulle blive alt for hård. Der skulle sejles fra Poros til Koper ca. 850 sm på 10 – 12 dage. Onsdagen før jeg skulle med flyet til Athen, fik jeg en mail fra en mand fra Frederikssund sejlklub, som muligvis kunne være interesseret i at tage med. Efter lidt mailen frem og tilbage kom vi til en aftale torsdag, hvor jeg tog af sted fredag aften til Athen. De 3 gaster mødtes i lufthavnen søndag den 15. august tidligt om morgen og fløj sammen til Athen. Derfra bussen til Piraeus og hurtig hydrofoil færge til øen Poros, hvor båden og jeg var. Det var varmt og solrigt med hele 35°C, hvis man kunne finde skygge. Mandag den 16. august måtte jeg bruge 3 timer frem og tilbage mellem havnepoliti og myndigheder, for at få en transit log. Sådan en skal man anskaffe sig, for at kunne sejle i græsk farvand: pris 27,95 euro og stempler i lange baner, så betjenten var glad. Transit loggen fik jeg aldrig brug for siden, men en lille souvenir fra de græske myndigheder er altid rar at have! Lidt over middag var vi klar til at kaste fortøjningerne og sætte kurs mod Korinther kanalen. Det var varmt, og vi forsøgte at udnytte den smule vind der var, selvom den var nærmest stik imod. Men vandet var flot, blåt og helt klart. Spændende farvand at sejle i, hvor vi så fiskestimer piske vandoverfladen op og tun springe ind i stimerne. Vi nåede kanalen ved solnedgang. Det var imponerende at sejle igennem den 35 meter bredde og 3,6 sømil lange ”kløft”, som kanalen er – også i mørke - og fornemme de forskellige fremmedartede dufte. Vi valgte at gå for svaj tæt på land på 20m vand i den stille nat - for at vågne op til helt blankt klart, blåt vand med springende fisk og en svømmetur. Det der begyndte med en stille morgen, blev i løbet af dagen til en kraftig, men lun vind. Vindmåleren endte med sidst på eftermiddagen at vise op over 45 knob stik imod, så der blev rebet kraftigt ned. Det gik ikke hurtigt mod de tiltagende bølger, som efterhånden vaskede ind over os - og især styrmanden. Sidst på dagen søgte vi havn. Vi fandt én, Galaxidi, som gjorde at vi fik lidt slæk på skøderne og masser af fart det sidste stykke i solnedgangen. Turen ind foregik i mørke, og vi fandt en plads. Kastede anker og gik til kaj med hækken mod land helt perfekt – endda for første gang. Det var en idyllisk lille by vi måtte forlade næste dags formiddag. Dagen bød på krydssejlads ud af Korinth bugten og under den nye bro, der forbinder Peleponnes og fastlandet. Der er dog stadig færgetrafik – og vi var tæt på at kollidere med én af dem, fordi deres lanterner ikke er de mest perfekte. Det var også lidt tankevækkende at se, hvordan der hele vejen rundt var masser af lys på land – men vinden var igen væk. I morgendæmningen sejlede vi forbi øen ITHAKA – som båden er opkaldt efter. Vi var nu i det spændende Ioniske øhav med de mange attraktive vige, og havde kurs mod endnu en kanal - kanalen ved Lefkas. Der er fladt og vådt på siden af kanalen, som ender ved en stor uspændende marina, hvor vi tankede – og fik en is. Som skipper fik jeg af Coast Guard lov til at puste i et alkometer. Inden man kommer ud af kanalen skal en flydende bro passeres. Det gav lidt ventetid og masser af trafik. Vel ude i det ”fri” og forbi det sidste gamle fort, kunne vi sætte sejl – og det blev også nødvendigt, da motoren satte ud. Den fik ikke diesel. Vi rodede lidt med det og fik gang i maskinen igen, og i nattemørket sejlede vi ind til havnen på øen Paxios. Der var helt fyldt op, men vi tiltuskede os en plads yderst, og gik tur i den livlige by. Et meget idyllisk sted og en spændende havn. Efter en god nats søvn gik det videre - med motoren kørende. Vi gjorde to ankerstop for at bade i det lækre blå vand, da vi nåede til Corfu. Sidste stop var nedenfor det gamle klippefort, hvor også andre større smukke yachts var opankret for at nyde vandet. Vi sejlede omkring fortet, forbi en lille havn – da motoren igen brat stoppede uden varsel. Vi vendte rundt, rullede genuaen ud og gik ind i havnen. Og så stod den ellers på fejlfinding og afhjælpning. Årsagen: Skidt i dieselolien. Løsning: En ny løs tank – med et lille filter, og opsugning af bunden på hovedtanken. Det kostede os et lille døgn, hvor vi så fik set Corfu by, badet ved havnen og nydt livet ind imellem. Derfra ind og tanke og proviantere i marinaen, og så kurs nordpå og ud mellem Corfu og grænsen til Albanien, og ud af græsk farvand i endnu en solnedgang og mørke. Da jeg tidligt om morgenen kom fra frivagt, begyndte vi så småt at skimte det Italienske fastland. Desværre blev vi nødt til at gå i havn i Bari, da vi fik meddelelse om et dødsfald. Den ene af gasterne forlod os der, for at tage hjem til begravelse af sin far. Vi havde nu krydset Adriaterhavet én gang, og tog så turen tilbage til den anden side igen. Havnede ved de kroatiske øer. Den første ø vi så ude midt på det store blanke hav, var en stor mørk klippetrekant. Vi var ellers på det dybe vand med op til 900m dybde, men det kunne ekkoloddet slet ikke måle. Vi nærmede os gradvist de lidt større øer, og valgte at fortsætte til Losnij, hvor vi kunne tanke. Da det alligevel var ved at blive mørkt, gik vi for svaj i en stille bugt på øen. Næste formiddag var vi i Mali øens hovedby, tankede og gik en lille tur blandt mange turister. Mali ligger i bunden af en dyb bugt med en lille kanal til den anden side af øen. Det var så sidste landgang før vores mål. Turen gik op langs halvøen Istrien med meget lystbådstrafik – lidt for sejl, men for meget for motor. Til sidst var der ingen vind. I natten var der oplyst langs hele kysten, men kun lidt trafik til søs. Nogle skarpe lys tiltrak vores opmærksomhed. Det viste sig at være fiskerbåde der blussede. Vi kom i havn ved solopgang fredag morgen den 27 august efter 10 dages tur. Lidt sjovt blev vi taget imod af en dansker fra Silkeborg. Han havde lige kørt en NIMBUS 26 fra Danmark dertil på en trailer, og tog hjem igen samme dag. Koper Marina ligger lige ved byens havbad, hvor vi fik vores morgenmad, og senere et par dukkerter. Det var stadig meget varmt. Vi gik igang med at forberede landtranporten af båden til Danmark. Båden skulle drosles ned til en max højde på 4,2 m fra køl til top. Sejlene blev taget ned og pakket. Masten blev taget af, men det gik ikke helt uden besvær. Den havde nok ikke været taget ned i de sidste mange år. Jeg købte noget plastfilm så den blev pakket godt ind i flere hundrede meter tynd film – for at den ikke skulle bilve smurt ind i for meget vejsnavs. Det trak op til uvejr. Der kunne komme en Dora vind, blev vi advaret om. Men uvejret kom først dagen efter, da vi var færdige med regn, torden og kraftige vindstød. Imens bookede vi fly hjem – og søndag morgen meget tidligt kørte vi til lufthavnen i Ljublijana og fløj hjem. En stor oplevelse rigere. Vi fik set grupper af delfiner omkring boven mere end 4 gange. De er betagende – ligesom vore hjemlige marsvin. Vi fik mærket varmen - og solen. Badet på 800 – 900 m vand dog uden opankring kun drivende for solen, men altid med en person ombord. Vi har aldrig drukket så meget flaskevand på så kort tid. Vi spiste godt. De to af gaster var vældig gode til at få noget spændende mad på bordet. Ofte var der friskbagte boller til morgenmad. Båden blev taget op i Koper, renset i bunden, læsset på en lastbil og transporteret over land til Schleswig. 4 dage senere ankom den i det tyske, og blev søsat igen. Jeg skulle igen ud og skaffe besætning. Efter et par forsøg endte vi med at være de samme 4 mand, der sejlede ud fra Poros. Vi blev af en ven kørt til Tyskland fredag aften. Fandt båden og de vanlige pladser - og gik på restaurant. Vi havde en stille nat, men stod op til regnvejr. Kl. 08.00 startede vi med udpakningen af masten, sejlede båden til den store kran, hvor vi monterede mast og sejl, og ved ét-tiden sejlede vi ud på Schlien netop som solen kom frem. Det blev en smuk tur ud i medvind (og motor). Vi måtte holde en pause ved jernbanebroen, der gik op på klokkeslæt - og derefter fik den fuld skrue til den næste bro ved Kapeln, hvor vi kunne sejle lige igennem takket være en modgående hollandsk kuf, der var lidt tung at få under broen. Det er noget andet at sejle på Schlien end i Adriaterhavet. Der er flere både tæt på, flere grunde og lavere og brunt vand. Meget ligesom at sejle i det hjemlige. Der var mange små lystfiskere langs sejlrenden – og de havde alle ankerkugle sat. Vi forlod en flot Schlien med en sol der ”gik ned i en sæk” og med slæk på skøderne. Båden var blevet markant mere levende, og sejlede bedre efter at bunden var renset. Det blev til en nat-tur op langs Langelands østkyst med megen erhvervstrafik i storskibsruten. Vi observerede lodsbåde, rutebåde med fuldt blus på og to store skibe med tre røde lanterner i toppen (hæmmet af dybgang). Da jeg skulle på arbejde tidligt mandag morgen, valgte jeg at stå af i Korsør, så vi anløb havnen, mens solen stod op. Resten er besætningens fortælling: Vi sejlede af sted igen op ad formiddagen, og havde en helt normal sejlads til Odden havn. Vi drømte om at gå på restaurant og fejre turen. Vi ankom da solen var gået ned, men ak, alt var lukket og slukket i Odden. Der var kun lys og liv ét sted – men lukket. Vi fik dog lov til at købe nogle kolde schnitzler, kartofler sovs osv så vi fik alligevel et godt måltid ombord. Vi meldte i god tid til skipper vores forventede ankomst til Frederiksværk, bådens fremtidige hjemhavn. Det var en glad skipper og hans kone, der stod på broen og tog imod med dannebrogsflag og en dejlig jordbærtærte. Vi fik sejlet ca. 1000 sømil ialt, var i 6 lande, tog mere end 500 fotos og drak mange liter vand. Det har var en stor rejse oplevelse, og isæt oplevelsen af et godt samvær. Der skal her fra lyde en meget stor tak til de tre gaster der gjorde turen og hjemtransporten mulig, med så kort varsel. Gasterne er: Peter Heich, Hvidovre. Claus Boye Clausen, Frederikssund og Filip Lam, Roskilde. |
|
|
|
|
|
| Ithaka i havnen på Poros | ved korintherkanalen | Besætningen på café | Frisk vind | På corfu |